OLSEN BANDEN GÅR I KRIG.
Premiere:
6. oktober 1978.
Spilletid:
102 minutter.
Førkup.
Intet.
Handlingen.
Personalet i Vridsløselille Statsfængsel må nærmest smide Egon ud, da hans løsladelsesdag oprinder. Benny og Kjeld forstår intet, blandt andet fordi han heller ikke har nogen pakke med en plan under armen, da de vanen tro dukker op ved porten for at hente ham. Men til gengæld har Benny en plan denne gang: >>Vi skal bruge noget ståltråd, en klump modellervoks, en dåse barberskum, halvanden meter elastik, en meter sejlgarn, en nikkedukke og et billede af dronningen og de to små prinser!<< Pengeskabskuppet tegner til at lykkes over al forventning, og Egon ser til med store øjne. Men da Benny selv åbner pengeskabet med masser af gysser, bliver det Egon for meget. Han udløser alarmen og stiller sig villigt an til anholdelse, da politiet kommer. For han vil tilbage til Vridsløse for at tale med en vis sagfører, der ved noget om et kup, han har i tankerne. Kriminalassistent Jensen er vendt tilbage fra sin forvisning til motorkontoret. Han skal holde øje med rådgivende ingeniør Bang-Johansen, der er ekspert i byggesjusk. Men han må ikke afsløres - derfor Jensen, der som sædvanlig får de sager, der ikke må røres. Egon bliver atter sat på fri fod, og denne gang har han udtænkt en stor plan: Banden skal slå til mod Rigsregistraturen, hvor alle oplysninger om danskerne bliver opbevaret. Banden skal hente en film med vigtige oplysninger, som skal afleveres til Egons kontakt - formedelst 10 millioner kroner. Kuppet lykkes. Egon afleverer mikrofilmen, som indeholder en kopi af en plan over Danmark i udnyttelsesområder, operation >>Daisyland<<. Men det ved Egon, og derfor er han farlig. Efter at han har afleveret filmen på et kontor i Rådhuset er hans skæbne derfor beseglet. Bøffen får besked på at ekspedere ham, og han anbringer ham i et forladt pakhus med gashanerne åbne. Kjeld og Benny kommer til undsætning og redder Egon, men gassen har haft en vis virkning på stakkels Egon. I Kastrup Lufthavn narrer banden millioner af D-mark fra Den sorte Baron, der kommer for at købe mikrofilmen. Kriminalassistent Jensen får ordre til at anholde Egon. Men inden anholdelsen finder sted, får Bøffen og Den sorte Baron pengene tilbage, og efter endnu et par kup får de også has på ham Egon, som bliver ført op i Københavns Rådhus, hvor han bliver bundet fast til uret - udenpå. Planen er, at han skal slås ihjel af den store viser. Men naturligvis redder Kjeld og Benny ham i en halsbrækkende redningsaktion, hvor uret går amok. Efter en del problemer med mikrofilmen, der ikke er helt, hvad parterne havde ventet, bliver Egon anholdt, Bang-Johansen bliver løsladt, mens Jensen bliver fyret. Efter at Egon atter er sat på fri fod, tror han, at han har alle millionerne med hjem. Men kufferten med pengene er blevet ombyttet med Jensens kuffert med fiskeudstyr. Så Jensen drager på fisketur til Canada med millioner af D-mark. Egon knuser en porcelænsbutik for at komme tilbage til Vridsløse. Her bliver han modtaget af fængselsdirektøren og personalet, som har rullet den røde løber ud for Egon. Han har nemlig jubilæum - det er tiende gang, han ryger ind!
Særligt.
Bøffen og Den sorte Baron danner atter makkerpar og optræder som Egons konkurrenter. Efter gasattentatet bliver Egon ustyrligt lysten, så da han ser Yvonne, bliver han helt tummelumsk: >>Yvonne jeg bespringer dig!<< råber han, mens Kjeld og Benny måbende ser til. I Kastrup Lufthavn hugger Kjeld en bakke indbydende smørrebrød, og hans fortvivlelse, da han, uanset hvad han gør, ikke kan få plasticen af, er ubetalelig. Festlig Mack Sennett-agtig politijagt på Egon, der leder tankerne hen på Keystone Cops - bare i Valby.
Stunts.
Scenerne i tårnet på Københavns Rådhus, hvor Egon skal lide døden for den store viser.
Anmelderkommentarer.
Den tiende film med Banden går længere ud i satiren end nogensinde før. Det er både meget morsomt og meget intelligent, og det er det, der skiller Olsen Banden fra andre danske seriefilm, og vil få os til at mindes dem med taknemmelighed. Kort sagt: De har gjort det igen. Og måske skulle de holde op nu. Og måske ved de det godt. ***** Knud Schønberg, EKSTRA BLADET.
I princippet ligner filmene hinanden meget nøje, og det er utvivlsomt derfor, at vi hygger os med dem, og holder af dem. Men på den anden side betyder det samtidigt, at det efterhånden er blevet er svært at svinge sig op til den store begejstring for dem. For selvfølgelig er gode komedier kunst, og kunstnerisk udvikling har noget at gøre med forandring og overraskelse, ikke med gentagelsens beroligende tryghed. Men ren rutine er der ikke tale om, selv om fornyelse jo ikke er at foragte. Ebbe Iversen, BERLINGSKE TIDENDE.
Medvirkende.
Egon: Ove Sprogøe.
Kjeld: Poul Bundgaard.
Benny: Morten Grundwald.
Yvonne: Kirsten Walther.
Børge: Jes Holtsø.
Kriminalassistent Jensen: Axel Strøbye.
Kriminalassistent Holm: Ole Ernst.
Bang-Johansen: Bjørn Watt Boolsen.
Bøffen: Ove Verner Hansen.
Den sorte Baron: Edward Fleming.
Vagtmand: Ejnar Federspiel.
Chefkok: Karl Stegger.
Fængselsinspektør: Emil Hass Christensen.
Departementschef: Bjørn Puggaard-Müller.
Embedsmand: Birger Jensen.
Kollega 1: Holger Perfort.
Kollega 2: Holger Vistisen.
Rådhusbetjent: John Martinus.
Rådhusbetjent: Jørgen Beck.
Butiksejer: Tom McEwan.
Øvrige medvirkende.
Kirsten Hansen-Møller.
Hanne Løye.
Jes Ingerslev.
Kirsten Norholt.
Anne Margrethe Schou.
Bjarne Adrian.
Solveig Sundborg.
Perry Knudsen.
Bertel Lauring.
Ernst Meyer.
Ray Mobiak.
Henning Palmer.
Claus Nissen.
Aage Poulsen.
Poul Thomsen.
Bag Kameraet.
Instruktion: Erik Balling.
Manuskript: Erik Balling og Henning Bahs.
Fotograf: Henrik Jeppesen.
Musik: Bent Fabricius-Bjerre.
Produktionsleder: Bo Christensen.
Klip: Ole Steen Nielsen.
Regi: Henning Bahs.
Lyd: Hans W. Sørensen og John Nielsen.
Rekvisitør: Magnus Magnusson.
Kostumer: Lotte Dandanell og Ulla Houmann.
Sminke: Pia Broneé.
Script: Birthe Frost.
Stills: Rolf Konow.
Lys: Søren Sørensen og Michael Sørensen.
Fotografass.: Jesper Find.
Supp. kamera: Peter Klitgaard.
Lydass.: Michael Dela og Stig Sparre-Ulrich.
Rekvisitørass.: Jacob Puggaard-Müller.
Assistenter: Henning Sprogøe og Jan Visser.